Henrik Ibsens skrifter

Just som jeg idag stod i begreb med at sende dig min taksigelse for ​2den del af «Faust» modtog jeg ​dit venlige brev og kan nu takke dig for begge samtidigt. Det store værk har jeg endnu kun hist og her flygtig løbet igennem ​under opskæringen. Men jeg har dog sét så meget at jeg tror du visselig har ret i, hvad du skriver om sprogbehandlingen, – skønt jeg nu fremdeles synes at denne allerede i ​1ste del er så omtrent uovertræffelig. Indledningen er jeg i færd med at studere og jeg håber derved at blive i stand til at forstå denne anden del af digtningen, der hidtil har forekommet mig at lide under en altfor uklar ​allegorisering.

​Hvor vidt Heyse vil sé sig i stand til at anmelde oversættelsen véd jeg ikke med sikkerhed. Men kan han, så gør han det utvilsomt.

Derimod vil jeg bestemt råde dig til at ​sende værket, ledsaget af en skrivelse, til dr: Suphan, direktør for ​Goethe-arkivet i Weimar. Dette står under ​ storhertugindens særlige beskyttelse og fra den kant vil der visselig blive gjort alt muligt for at henlede Tysklands opmærksomhed på din oversættelse.

Samtidig og på samme måde bør du ubetinget henvende dig til professor Erich Schmidt i Berlin. Han er jo literaturhistoriker og derhos vel Tysklands største nulevende specialist netop i Goethe-faget, – en af mine varmeste tilhængere forresten og med kendskab til den nordiske literatur.

At dette dit storværk ikke bør blive upåagtet i Tyskland er jeg naturligvis ganske enig med dig i og jeg beder dig være forvisset om at ​hvad jeg i så henseende kan udrette skal ikke blive forsømt. Det er jo en ære for Danmark, og derigennem for hele den nordiske åndskultur, at en sådan klassisk gengivelse af en fremmed klassiker hos os kan komme i stand. –

Hernede går vi nu og vader i sné og jeg dvæler, ligesom du, ofte ved erindringen om ​vor eventyrfærd for tyve år siden.

Med en ærbødigst og forbindtligst hilsen til ​ din elskværdige hustru tegner jeg mig